Hæmatologisk Ambulatorium søger to sygeplejersker til vikariater fra 1. maj 2012 til 31. december 2012.
Den ugentlige arbejdstid vil være 28 - 30 t.
Ambulatoriets åbningstid er mandag og torsdag fra 8 - 18, tirsdag, onsdag og fredag fra 8 - 16.30.
Sygeplejen i ambulatoriet er organiseret ud fra kontaktsygeplejeordningen og der er et tæt tværfagligt samarbejde med læger, laboranter og sekretærer. Da en del patienter indgår i protokollerede behandlinger, har vi endvidere et tæt og velfungerende samarbejde med afdelingens 4 projektsygeplejersker.
Hæmatologisk ambulatorium er en dynamisk og spændende arbejdsplads, der danner rammen om pleje, behandling, uddannelse og forskning indenfor det hæmatologiske speciale. Vi varetager dagligt behandlinger i form af kemoterapi, antistofbehandling, antibiotikabehandling og transfusion af blodkomponenter. Derudover modtager vi patienter i kontrolforløb for en bred vifte af hæmatologiske sygdomme.
Vi arbejder målrettet med udvikling af sygeplejen ud fra nationale og internationale standarder. Vi har formået at sætte afdelingen på landkortet ved at have gennemført et udviklingsprojekt omkring kemoterapibehandling til en udvalgt patientgruppe i eget hjem. Derudover har vi lavet et opgaveflytningsprojekt omkring udførelse af knoglemarvsbiopsier - en opgave, der nu varetages af en gruppe af afsnittets sygeplejersker.
I vil blive udfordret indenfor alle sygeplejens dimensioner i plejen til kræftpatienterne i afdelingen, hvor der gives behandlinger med såvel kurativt som palliativt sigte. At få en konstateret en cancer sygdom påvirker patienten og dennes familie på mange forskellige måder og derfor er mange sygeplejefaglige udfordringer for den enkelte sygeplejerske i hverdagen.
Vi tilbyder blandt meget andet:- En spændende og varieret hverdag med mange sygeplejefaglige udfordringer
- En afdeling, der arbejder på at igangsætte flere sygeplejefaglige udviklingsprojekter
- En personalegruppe, der er bredt sammensat med hensyn til alder, kvalifikationer og kompetencer
- Struktureret introduktionsprogram med fast tilknyttede vejledere.
- Oplæring ud fra kliniske retningslinjer.
- En afdeling der arbejder målrettet med DDKM
- Ugentlige sygeplejekonferencer og månedlig palliationskonference.
Vi forventer at du:- er i stand til at have overblik over flere opgaver på en gang og forstår at prioritere og planlægge dit arbejde
- Har erfaring med eller interesse for at arbejde med kræftpatienter
- Finder det udfordrende at arbejde med lange, komplekse patientforløb.
- Tør bruger dig selv i forhold til patienter og kolleger
Vil du vide mere om, hvilke initiativer indenfor sygeplejen vi arbejder med, kan vi anbefale at du læser
”
Årsberetning for sygeplejersker og sekretærer i Hæmatologisk Ambulatorium 2010”( Årsberetning 2011 er lige på trapperne )
Ferieplanlægningen i ambulatoriet er allerede lagt og for at sikre, at der er de fornødne kompetencer til stede i afsnittet, kan vi tilbyde 14 dages sammenhængende ferie i enten uge 27/28 eller 32/33 eller efter aftale.
Spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til Afdelingssygeplejerske Mona Sørensen på tlf. 7940 6751.
Ansøgningsfrist torsdag den 1. marts 2012. Ansættelsessamtale afholdes den 7. marts 2012 om formiddagen.
Fagområde
Sygeplejerske
Stillingsbetegnelse
Sygeplejerske
Jobtype
28 - 30 timer
Arbejdssted
Vejle
Ansøgningsfrist
01-03-2012
Sygehus Lillebælt består af sygehusene i Fredericia, Give, Kolding, Middelfart og Vejle. Vi har en årsomsætning på 3,1 mia. kroner. Vi vægter udvikling, forskningsaktivitet, effektive pakkeforløb og patienttilfredshed højt og er flere gange kåret som Danmarks bedste hospital af Dagens Medicin.Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos medrek.co.uk