Da en af vores kolleger har valgt at søge nye udfordringer, er en stilling som lægesekretær ved Billeddiagnostisk afdeling, bookingsekretariatet, ledig til besættelse 1. marts 2012 eller snarest muligt herefter. Stilling er som udgangspunkt på 37 timer/uge.
Om afdelingen
I afdelingen er der ansat ca. 85 medarbejdere fordelt på Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Skive. Endvidere ligger det billeddiagnostiske mammacenter i Viborg.
Afdelingens bookingsekretariat varetager samtlige bookinger for det billeddiagnostiske område, således at vi udnytter vores undersøgelsestider bedst muligt.
Afdelingen er i konstant udvikling, og p.t. er vi i gang med at opgradere og udskifte vores RøntgenInformationsSystem (RIS) og vores billedarkiv (PACS)
Afdelingen er fuldt digitaliseret, hvilket fordrer, at du har lyst til og mod på at arbejde i en højteknologisk afdeling, hvor næsten alt foregår via en PC - lige fra modtagelse af henvisning, opsætning af konferencer, renskrift af undersøgelser/talegenkendelse til afgivelse af svar til henviser.
Afdelingen er uddannelsessted for både lægesekretærelever, radiografstuderende og yngre læger.
Vi ser os selv som en attraktiv arbejdsplads, hvor to dage aldrig er ens. Vi tror på, at det er vigtigt at se på muligheder frem for begrænsninger og at vores mangfoldighed gør, at vi er en afdeling, hvor der er en god stemning, hvor vi vægter samarbejdet højt og hvor vi er effektive.
Arbejdsopgaverne omfatter:- booking af diverse undersøgelser
- telefonbetjening
- patientmodtagelse
- ad hoc sekretæropgaver
Vi søger en medarbejder der er:- uddannet lægesekretær
- fleksibel og har gode samarbejdsevner
- i stand til at arbejde selvstændigt og have mange bolde i luften samtidig
- udviklingsminded og har lyst og vilje til at arbejde i en digitaliseret afdeling
- kvalitetsbevidst, glad, positiv og udadvendt
Vi tilbyder dig:- 37 timers stilling, hvor arbejdstiden ligger mellem 7 og 18 på ugens hverdage, og hvor der kan forekomme arbejde i afdelingens andet afsnit
- tværfagligt samarbejde med de øvrige personalegrupper i afdelingen
- medindflydelse og -ansvar i forhold til de daglige arbejdsopgaver og udviklingstiltag
- gode kolleger, der måske venter på lige netop dig
- en spændende afdeling og en afdeling i rivende udvikling
- engagerede kolleger med en god omgangstone og med lyst til udvikling og nytænkning
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalerne Viborg, Silkeborg, Hammel Neurocenter og Skive og har ca. 4.400 ansatte samt et budget på 2,3 mia. kr. årligt.
De fire regionshospitaler i midt”™en danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Der er rygeforbud indendørs på Hospitalsenhed Midt.
Yderligere oplysninger om stillingen, kan fås ved henvendelse til ledende sekretær Karin Skammelsen, 7844 3002
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 8 2012.
Ansøgning, med dokumentation for uddannelse, evt. specialuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. skal være os i hænde senest
tirsdag den 14. februar.Ansøgningsfrist:
14/02/12
Tiltrædelse:
01/03/12
Arbejdssted:
Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Heltid
Arbejdsdage:
Dag
Kontaktperson:
Karin Skammelsen, ledende lægesekretær
Telefon:+45 78443002
Hospitalsenheden Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive består af Regionshospitalet Viborg, Skive og Hospitalsenheden Silkeborg (Regionshospitalerne Silkeborg og Hammel Neurocenter. De to hospitaler fusionerede til en fælles hospitalsenhed med fælles ledelse den 1. april 2011.Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos medrek.co.uk