Ledende bioanalytiker, Klinisk Biokemisk AfdelingEn stilling som ledende bioanalytiker med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenheden Vest, Klinisk Biokemisk Afdeling, Holstebro, er ledig til besættelse pr. 1. marts 2012 eller efter aftale.
Hospitalsenheden VestDer er fælles hospitalsledelse for Hospitalsenheden Vest, som for nuværende omfatter hospitaler på matriklerne i Herning, Holstebro, Ringkøbing og Lemvig
Hospitalsenheden Vest har et optageområde på 300.000 borgere i den vestlige del af Region Midtjylland.
Klinisk Biokemisk Afdeling
Afdelingen har aktivitet på 3 af de 4 hospitaler i Hospitalsenheden Vest, Holstebro, Herning og Lemvig. Afdelingen omfatter et ambulatorium i Lemvig samt i de resterende afdelinger et ambulatorium og et laboratorium, der i Holstebro og Herning er opdelt i fagområder med hver sin afdelingsbioanalytiker. Den daglige drifts-ledelse i Herning og Holstebro varetages af den ledende bioanalytiker.
Afdelingen har et højt fagligt niveau med gode muligheder for faglig udvikling og blev i 2007 akkrediteret efter DS/EN ISO 15189.
Afdelingen har en samlet personalenormering på 177 stillinger fordelt på bioanalytikere, laboranter, sygeplejersker, sekretærer, kemikere og læger og et samlet budget på ca. 100.000.000 kr.
På Klinisk Biokemisk afdeling i Holstebro og Lemvig er der ansat 53 bioanalytikere og 4 laboranter.
I 2011 blev der udført i alt 6,1 mio. analyser.
Personlige og faglige kvalifikationer:- Autorisation som bioanalytiker og videreuddannelse på minimum diplomniveau eller tilsvarende.
- Have personale ledelsesmæssige kvalifikationer
- Besidde gode samarbejdsegenskaber og have situationsfornemmelse
- Kunne prioritere og koordinere opgaver
- Kunne uddelegere og motivere medarbejdere
- Føre en aktiv personalepolitik
- Udvikle personlige og faglige kompetencer blandt de ansatte
- Visionær og servicebetonet med strategiske evner
De faglige kvalifikationer skal i øvrigt matche den funktionsbeskrivelse, der fremgår af stillings- og funktionsbeskrivelsen.
Den ledende bioanalytiker er ansvarlig for:- Daglig ledelse af afdelingen
- Personaleudvikling på afdelingen herunder motivere personalet til løbende ajourføring af egen uddannelse og efteruddannelse.
- At sikre trivsel og selvværd gennem en aktiv personalepolitik
- Kvalitets- og kompetenceudvikling
- At kvalitets- og servicemål overholdes
- At følge afdelingens aktivitets- og ressourceforbrug
Afdelingens uddannelsesforpligtelser
Afdelingen varetager uddannelse af bioanalytikerstuderende, sekretærelever og medicinstuderende på 6. semester.
Ledelsesmæssig indplacering
Den ledende bioanalytiker refererer til afdelingsledelsen for Klinisk Biokemisk afdeling i Hospitalsenheden Vest og har en væsentlig opgave i at være bindeled mellem afdelingsledelse og bioanalytikere.
Faglige kvalifikationer
Der ønskes ansøgere med autorisation som bioanalytiker og gerne med videreuddannelse, f.eks. diplomuddannelse. Erfaring i klinisk biokemi vil være en fordel, men er ikke et krav.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til overenskomst for ledere mellem Danske Regioner og Sundhedskartellets organisationer.
Stillingen er omfattet af bestemmelserne om lokal løndannelse.
Der vil blive anvendt personlighedstest (Neopir) i forbindelse med besættelse af stillingen.
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.
Flere oplysningerYderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chefbioanalytiker Karina Willemoes, tlf.nr. 7843 5621
Husk at mærke ansøgningen HR-19.
Ansøgningsfristen er senest d. 19. februar 2012.
Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 8.
Ansøgningsfrist:19/02/12
Tiltrædelse:01/03/12
Arbejdssted:Klinisk Biokemisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Holstebro
Jobtype:Fast
Arbejdstid:Heltid
Arbejdsdage:Dag
Kontaktperson:Karina Willemoes
Telefon:7843 5621
Hospitalsenheden Vest er fem hospitaler med adresse i Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing og Tarm.
Vi er inde i en markant udvikling, hvor vi arbejder målrettet frem mod at flytte fysisk sammen i et nyt og moderne Vestjysk hospital i Gødstrup, nordvest for Herning.
Vi har fælles hospitalsledelse og fælles afdelingsledelser på tværs af husene. Sammen er vi godt 4.000 engagerede og højtkvalificerede medarbejdere, der arbejder for at sikre trygge, effektive og sammenhængende patientforløb af høj faglig kvalitet.
Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og tror på, at en åben, tillidsfuld dialog med respekt for hinandens faglighed giver de bedste resultater.
Organisatorisk består Hospitalsenheden Vest af 13 kliniske afdelinger, 9 kliniske serviceafdelinger og 3 serviceafdelinger. Vi er nærhospitaler for hen ved 300.000 borgere, råder over 550 sengepladser og har et samlet driftsbudget på 2,0 mia. kr.
Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos medrek.co.uk